Alle behandlinger

Behandling

Kropsterapi

Samtale og kropsarbejde, der hjælper med at frigøre spændinger knyttet til følelser, stress og gamle oplevelser i kroppen.

Introduktion til Kropsterapi

Kropsterapi er en samlebetegnelse for terapiformer, hvor kroppen og åndedrættet bruges aktivt sammen med samtale. Tanken er, at stress, sorg og belastninger også kan mærkes som spændinger i kroppen. Her kan du læse om de mest almindelige retninger, og hvad en session typisk indeholder.

Hvad er Kropsterapi?

Kropsterapi er en samlebetegnelse for terapiformer, der arbejder med kroppen som indgang til følelser, minder og stressmønstre. Retningen har rødder i Wilhelm Reichs arbejde fra 1930'erne og videreførtes gennem bl.a. bioenergetik (Alexander Lowen) og somatic experiencing (Peter Levine). Grundtanken er, at ubearbejdede belastninger sætter sig som spændinger i muskler og åndedræt, og at kroppen kan hjælpes til at slippe dem gennem berøring, bevægelse og bevidst nærvær. Kropsterapi bruges både selvstændigt og som supplement til samtaleterapi.

Hvad bruges Kropsterapi typisk ved?

Listen beskriver anvendelse, ikke et løfte om effekt. Dokumentationen afhænger af tilstanden og den konkrete metode.

  • Stress og udbrændthed
  • Angst og indre uro
  • Traumereaktioner og chok
  • Kroniske muskelspændinger
  • Bedre kontakt til krop og følelser
  • Overgange og livskriser
  • Selvindsigt og personlig udvikling

Sådan foregår en session

En session veksler mellem samtale og kropsligt arbejde. Du kan sidde, ligge eller stå. Behandleren guider dig i åndedræt, mærker med tryk eller berøring på spændte områder og hjælper dig med at sætte ord på det, der dukker op. En session varer typisk 60–90 minutter.

Kropsterapi og et fælles sprog for kropslige oplevelser

Beskrivelser som en tung brystkasse eller en knude i maven kan være meningsfulde måder at fortælle om en oplevelse på. De er billedsprog og ikke præcise forklaringer på kroppens tilstand. En god kropsterapeut skelner mellem billedsprog, metodens teorier og sundhedsfaglig viden.

Kropslige fornemmelser kan ikke alene fastslå, hvad der er sket tidligere i dit liv. Der skal være plads til usikkerhed og til, at du ikke ønsker at fortolke en reaktion.

Skab forudsigelighed før kropsligt arbejde

Bed om en forklaring, før behandleren introducerer en ny øvelse eller ændrer berøringen. Du kan aftale at beholde tøjet på eller helt fravælge berøring. En session kan afbrydes, selv om du tidligere har sagt ja til indholdet.

Hvis opmærksomhed på kroppen føles overvældende, kan du bede om en pause. Aftal gerne på forhånd, hvordan behandleren reagerer, hvis du får svært ved at sige fra.

Find en kropsterapeut med tydelig faglig afgrænsning

Undersøg, hvilken konkret uddannelse der ligger bag betegnelsen kropsterapeut. Spørg også til supervision og erfaring med den type samtaler og øvelser, der tilbydes.

Hvis behandleren er RAB-registreret, kan du undersøge registreringens fagområde og klageadgang. Registreringen er ikke det samme som en sundhedsfaglig autorisation.

Hvad siger forskningen?

Kropsorienterede terapier er undersøgt i mindre studier, særligt i forbindelse med stress og traumer, men resultaterne er blandede. Kvaliteten afhænger meget af behandlerens uddannelse og metode.

Flere kilder finder du under "Kilder og videre læsning".